Grundtvig and Latvia
Grundtvig og Letland Af Ingrid Sokolova Forfatteren har været professor i litteratur ved universitetet i Riga. Gennem de seneste år har hun været leder for en lettisk folkehøjskole i Murmuizha. Denne skole blev grundlagt i mellemkrigsårene efter grundtvigsk forbillede, efter at en lettisk foregangsm...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Electronic Article |
| Language: | Danish |
| Check availability: | HBZ Gateway |
| Interlibrary Loan: | Interlibrary Loan for the Fachinformationsdienste (Specialized Information Services in Germany) |
| Published: |
1993
|
| In: |
Grundtvig-studier
Year: 1993, Volume: 44, Issue: 1, Pages: 39-45 |
| Online Access: |
Volltext (kostenfrei) Volltext (kostenfrei) |
| Summary: | Grundtvig og Letland Af Ingrid Sokolova Forfatteren har været professor i litteratur ved universitetet i Riga. Gennem de seneste år har hun været leder for en lettisk folkehøjskole i Murmuizha. Denne skole blev grundlagt i mellemkrigsårene efter grundtvigsk forbillede, efter at en lettisk foregangsmand, Paul Peterson, i 1920’rne kunne knytte forbindelser til højskolen i Ollerup og modtage inspiration derfra. I mellemkrigsperioden var der gode muligheder for at f.re den slags idealer ud i livet, og der blev faktisk grundlagt en række folkehøjskoler i Letland, skoler der alle havde forbindelse til universitetet i Riga.De 50 år under sovjetisk overherredømme gjorde det imidlertid stadig vanskeligere at holde liv i den lettiske højskolebevægelse. Ikke desto mindre overvintrede idealerne, og i de seneste år har de på ny kunnet hentes frem under kampen for national selvstændighed, for at g.re uhindret brug af det lettiske modersmål og for i det hele taget at kunne formulere det program for humanisme og frihed, som professor Sokolova ser som det bærende idegrundlag hos Grundtvig. Hun går sig ingen illusioner om en let overgang til frihed og selvstændighed efter den kommunistiske æra. Men hun ser de grundtvigske idealer som en nødvendig bestanddel af den fremtidsvision, der skal g.re det muligt at overvinde vanskelighederne i forbindelse med det ideologiske vakuum efter kommunismens fald og nødvendigheden af at formulere et nyt sæt idealer.Hun omtaler den lettiske forfatter, Zenta Maurina, der levede en stor del af sit liv i eksil i Tyskland og opnåede betydelig anerkendelse, også uden for Letland. Zenta Maurina var gennem en række leder af folkehøjskolen i Murmuizha, men dengang havde skolen yderst vanskelige kår; en tid måtte den endda lukkes. Efter liberaliseringen under Gorbachov og nu senest under den nationale selvstændiggørelse er det atter blevet muligt at f.re de grundtvigske tanker frem. |
|---|---|
| ISSN: | 0107-4164 |
| Contains: | Enthalten in: Grundtvig-studier
|
| Persistent identifiers: | DOI: 10.7146/grs.v44i1.16097 |
