The Genesis of a Poem
Tilblivelsen af et digt I sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver Grundtvig Jesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksisk...
| Main Author: | |
|---|---|
| Format: | Electronic Article |
| Language: | Danish |
| Check availability: | HBZ Gateway |
| Interlibrary Loan: | Interlibrary Loan for the Fachinformationsdienste (Specialized Information Services in Germany) |
| Published: |
2016
|
| In: |
Grundtvig-studier
Year: 2016, Volume: 67, Issue: 1, Pages: 109-138 |
| Online Access: |
Volltext (kostenfrei) Volltext (kostenfrei) |
| Summary: | Tilblivelsen af et digt I sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver Grundtvig Jesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksiske digter Cædmon heltafgørende har inspireret tilblivelsen. Ikke desto mindre tilbagestår spørgsmåletom, hvornår og under hvilke nærmere omstændigheder digtet erskrevet.Grundtvig har kendt nedfartsmotivet i 1. Peters brev kap. 3 allerede frasin barndom og ungdom. I de tidlige år synes motivet dog ikke at havegjort særligt indtryk på ham. I 1815-17 stifter Grundtvig under sine tidligsteangelsaksiske studier bekendtskab med Cædmons bibelparafrase, somhan vurderer positivt, men med kritiske forbehold. Først i årene 1823-24udvikler han under påvirkning fra Irenæus en entydig positiv holdningover for dette led af den apostolske trosbekendelse.Under sine Englandsrejser i 1829-31 studerer Grundtvig bl.a. manuskripternetil Cædmons behandling af nedfarten. Atter hjemme i Danmarkbliver Grundtvig hurtigt optaget af arbejdet med Nordens mytologiog verdenshistorien. Endvidere engagerer han sig i den offentlige debat omforholdet mellem stat og kirke. Først i 1835 påbegyndes arbejdet med densalmeudgave, han for år tilbage havde lovet vennen Gunni Busck. Selv omde angelsaksiske studier kommer noget på afstand under disse mangfoldigetiltag, blev Grundtvig i årene 1831-35 gang på gang mindet om nedfartsmotivet.I den offentlige debat blev netop nedfarten ofte inddraget ide gudelige forsamlingers opposition mod statskirken og dens præster. Idenne debat spillede ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende en fremtrædenderolle. Tidsskriftet redigeredes af Grundtvigs medkæmper Jacob Christian Lindberg, og Grundtvig bidrog med digte og artikler. Lindbergs udførligstebidrag, der er en artikelserie på 80 spalter, omhandler netop nedfarten.Artiklen kom i 1835.I de første måneder af 1836 ligger arbejdet med salmerne stille. I januarer Grundtvig dybt deprimeret. I februar-marts melder en ny inspirationsig, og Grundtvig skriver sit første større højskoleskrift, Det Danske Fiir-Kløver. I den situation har han ikke tid til at digte salmer. Arbejdet med“ Fiir-Kløveret” har imidlertid bibragt Grundtvig en optimisme, der i tidenefter påske inspirerer ham til at genoptage salmearbejdet i sidste halvdelaf april. Torsdag d. 12.5 1836 prædiker han på Kristi himmelfartsdag.I denne prædiken foretager han en udførlig kombination af Jesu nedfartog himmelfart. I Kveld er derfor sandsynligvis på denne baggrund digteti første halvdel af maj 1836. Det påvises, at andre tilblivelsesperioder i1836-37 ikke er sandsynlige. |
|---|---|
| ISSN: | 0107-4164 |
| Contains: | Enthalten in: Grundtvig-studier
|
| Persistent identifiers: | DOI: 10.7146/grs.v67i1.96651 |
