Torah som kult- og kommentarobjekt: En kritisk refleksion over Assmanns bidrag til helligtekstforskningen

Artiklen korrigerer Assmanns evolutionære og basale skelnen mellem mundtlige og skriftlige kulturer ved at illustrere, hvordan jødedommen - en skriftreligion - i dens mest centrale religiøse handlinger udviser træk, som Assmann normalt ville forbinde med kultreligioner. Hvis man i stedet anerkender,...

Full description

Saved in:  
Bibliographic Details
Published in:Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Main Author: Schleicher, Marianne
Format: Electronic Article
Language:Danish
Check availability: HBZ Gateway
Journals Online & Print:
Drawer...
Published: Univ. [2008]
In: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Year: 2008, Volume: 52, Pages: 39-52
Further subjects:B Rituelt brug
B Judaisme
B Fortolkningsmæssigt brug
B Assmann
B Hellig skrift
B Torah
Online Access: Volltext (doi)
Volltext (kostenfrei)
Description
Summary:Artiklen korrigerer Assmanns evolutionære og basale skelnen mellem mundtlige og skriftlige kulturer ved at illustrere, hvordan jødedommen - en skriftreligion - i dens mest centrale religiøse handlinger udviser træk, som Assmann normalt ville forbinde med kultreligioner. Hvis man i stedet anerkender, at træk fra mundtlighedskulturer akkumulerer i skriftkulturer, gives man redskaberne til at skelne mellem to modi for helligtekstformidling. Den dominerende modus projicerer kulturel hukommelse ud på helligteksten for at lade den styrke sammenhængskraft i og individuel og kollektiv tilknytning til det omgivende samfund. Den anden modus, der primært benyttes af specialister og/eller medlemmer af eliten, tilbyder sig selv som et middel til at opnå en bevidst stilling- eller afstandstagen til helligtekstens diskurs inklusiv dens normative og formative værdier.
This article counters Assmann's evolutionary and basic distinction between oral and literate cultures by illustrating how Judaism – a so-called book religion – in its most central religious acts displays features that Assmann would normally attribute to cult religions. If instead one accepts that features from oral cultures accumulate within cultures of writing, one is given the tools to distinguish between two scriptural modes of transmission. The dominant mode projects cultural memory onto scripture to allow it to enhance societal cohesion and transitivity between individuals, collectives and the overall culture. The other mode seems applied by religious specialists and/or the elite and offers itself as a means to achieve a conscious dealing with the discourse of scripture including its normative and formative values.
ISSN:1904-8181
Contains:Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Persistent identifiers:DOI: 10.7146/rt.v0i52.1722