Galskab og hellighed: Overskridelsens logik og retorik i chan/zen-buddhismen

Antinomian transgressions have played an important role in Chinese Chan Buddhism (and to a lesser extent in Japanese Zen Buddhism). Wild, crazy, fierce and strange figures have, together with 'the enlightened layman', been used as expressions of the Chan/Zen universe, whose style is quite...

Description complète

Enregistré dans:  
Détails bibliographiques
Publié dans:Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Auteur principal: Borup, Jørn 1966- (Auteur)
Type de support: Électronique Article
Langue:Danois
Vérifier la disponibilité: HBZ Gateway
Journals Online & Print:
En cours de chargement...
Fernleihe:Fernleihe für die Fachinformationsdienste
Publié: Univ. [2019]
Dans: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Année: 2019, Volume: 69, Pages: 148-163
Sujets / Chaînes de mots-clés standardisés:B Bouddhisme zen / Antinomie / Infraction aux règles / Folie
Classifications IxTheo:AG Vie religieuse
BL Bouddhisme
Sujets non-standardisés:B post-axial
B Chan
B Zen
B Transgressions
B Madness
Accès en ligne: Volltext (doi)
Volltext (kostenfrei)
Description
Résumé:Antinomian transgressions have played an important role in Chinese Chan Buddhism (and to a lesser extent in Japanese Zen Buddhism). Wild, crazy, fierce and strange figures have, together with 'the enlightened layman', been used as expressions of the Chan/Zen universe, whose style is quite unique in the history of religions. The present article investigates these transgressions' hermeneutic and performative logic as a contrast to the 'religion of order' which is also represented by Buddhism. I argue that in both phenomenological and historical perspective these are expressions of post-axial religion.
Antinomiske overskridelser har spillet en væsentlig rolle i kinesisk chan-buddhisme (og i mindre udstrækning i japansk zen-buddhisme). Vilde, skøre, voldsomme og sære figurer har sammen med den 'ordinære lægmand' været brugt til udtryk for chan/zen-buddhismens univers, hvis stil er ganske unik i hele religionshistorien. Nærværende artikel undersøger disse overskridelsers hermeneutiske og performative logik som kontrast til den 'ordensreligion', buddhismen også repræsenterer. Jeg argumenterer for, at disse både i religionsfænomenologisk og -historisk perspektiv er udtryk for post-aksial religion.
ISSN:1904-8181
Contient:Enthalten in: Religionsvidenskabeligt tidsskrift
Persistent identifiers:DOI: 10.7146/rt.v0i69.112748